Der er ikke noget, der kan føles meget større og mere vigtigt, end når man som lille menneske skal fejre sin fødselsdag. Det er en dag, barnet ser frem til i meget lang tid. Og det er derfor også en dag, som der er opbygget en masse spænding omkring. Der er forventninger til, hvad der skal ske, og det er en dag, hvor man for alvor kan få lov til at være i centrum, til at blive forkælet og til at få gaver af hele sin familie.

Det er en magisk dag for barnet, og det stiller selvfølgelig også nogle krav til dig som forælder. For der er selvfølgelig nogle ønsker, som du gerne vil leve op til for at blive forkælet med det store barnesmil.

Den måske vigtigste overraskelse

Og det er ikke bare noget, der gælder de gaver, du vælger at forkæle dit barn med, det gælder også de overraskelser, der skal være i løbet af dagen. Det kan være, at der skal være pyntet flot op om morgenen, når dit barn vækkes med morgensang og gaver i sengen, det kan være, når det vælter ind ad døren med glade gæster, der er klar til at fejre den store dag, og det kan være, når de flotte kagemænd stilles på bordet.

De er pyntet med masser af slik – også selvom det ikke er fredag. Og alle glæder sig til at få et stykke til kaffen. Kagemanden er bare en stor del af det at fejre en dansk fødselsdag, og derfor er det svært at forestille og en børnefødselsdag uden den.

Lad stoltheden sejre ved at lade fødselsdagsbarnet pynte kagen

Derfor skal du sørge for at bestille en god kagemand i ordentlig tid. Du skal for det første beslutte dig for, hvilken slags du gerne vil have, og hvor stor den skal være, og når den er hentet hjem, skal du sørge for, at den bliver pyntet med alt det slik, som dit barn elsker.

Måske skal dit barn selv pynte kagen og smage lidt på slikket. Det vil helt sikkert være en succes og også en lille ting, som dit barn vil se frem til. På den måde kan kagen også stolt vises frem foran de mange gæster, der skal synge for barnet, før lysene pustes ud, og kagen nydes.

Det er bare indbegrebet af en skøn børnefødselsdag!